Kiropraktik er en manuel behandlingsform (ordet kiropraktik stammer fra græsk og betyder ”at udføre med hænderne”). Den blev udviklet i det 19. århundrede som en metode til at vedligeholde sundhed og behandle ændret funktion i nerver, muskler og led samt deres efterfølgende effekt på kroppen.
Kiropraktik fokuserer på nedsat bevægelighed især i rygraden og dennes effekt på nervesystemet og hele kroppen. Den kiropraktiske behandling har til formål at maksimere bevægelighed og optimere nervesystemets funktion og derigennem muliggøre uhindret kommunikation mellem hjernen og alle kroppens organer.
Nedsat bevægelighed mellem 2 ryghvirvler medfører, at hele ryggen mister sin normale bevægelighed. Dette kan føre til stivhed, muskelspændinger, smerte og nedsat præstationsevne.
Kiropraktik involverer også undersøgelse og behandling af kroppens øvrige led, således at hele kroppen gennemgås og alle spændninger løsnes.