Kazan er en vidunderlig Schæferhan af Østtyske linier på 7 1/2 år. Sammen med sin ejer har han nydt flere år med brugshundetræning i en Politihundeklub, men er stoppet, fordi træningen er hård for en ældre hundekrop.   Ejer henvendte sig til Hands on Animals, fordi Kazan var begyndt at halte på et bagben. Ud over bagbenet var der ingen bemærkninger til Kazan.   Ved 1. behandling var haltheden forsvundet af sig selv. Ejer var alligevel mødt op, fordi hun gerne ville have Kazan undersøgt. ”Måske det er en god idé efter de mange træningstimer”, fortalte hun.   Visuelt var Kazans krop lidt stille omkring lænd

og bækken. Han stod med samlede albuer og havde derfor tendens til fransk stilling af begge forpoter. Han var i øvrigt i godt humør og havde ok overskud.

Med mine hænder kunne jeg med det samme finde overspændte muskler langs lænden, henover korsbenet samt omkring begge skulderblade, der begge lå helt fastklinede på kroppen. Desuden var der en fornemmelse af svag stivhed helt øverst i nakken mellem kraniet og 1. halshvirvel.

Helt tilsvarende fandt jeg nedsat bevægelighed i begge korsled. Selve korsbenet havde en tendens til at være lidt højere placeret end normalt i højre side. Her var Kazan også en smule øm.
Lænden havde nedsat fleksibilitet mod venstre, så når man så Kazan løbe, ville hans bagpart typisk svinge mere mod højre end venstre. Begge skulderblade var meget ufleksible på kroppen. De kunne næsten ikke bevæges op eller ned.

KST viste de samme ting: Lænd og korsben var meget stille og havde brug for tid til at komme i flow. Begge skulderblade havde brug for Biodynamisk KST for at blive skubbet nænsomt i gang helt fra dybden af vævene. Det samme havde området øverst i nakken.

Alle fundene hos Kazan er typiske for hunde, der nyder livet og får brugt deres kroppe gennem brugstræning. Der er intet galt med træningen. Problemet består i, at hundenes kroppe bliver udsat for gentagne belastninger af samme type. Det skaber overspændte muskler og nedsat smidighed i de led, der typisk belastes af træningen.

Især spring op ad og ned fra høje forhindringer er belastende for skulderblade, lænd og kryds. Bagparten, fordi det kræver meget kraft at springe højt og skulderbladene, fordi de tager hele belastningen fra kroppens vægt, når hunden lander.

Bidetræning sætter sig typisk i nakkens øverste hvirvler. Selve mødet med handlerens arm og de efterfølgende ryk belaster et område, der ikke er beskyttet af store muskler, der kan holde til det. I stedet er området stabiliseret af mange små muskler, der er gode til at finjustere hovedets position. Og de er ikke bygget til gentagne træk og ryk.

Allerede ugen efter 1. behandling mente ejer, at hun kunne se en forskel på Kazan. Han var blevet mere fri i sine bevægelser generelt. Det samme kunne jeg se i klinikken.

Med mine hænder kunne jeg også tydeligt mærke, at Kazans krop allerede var i gang med at give slip rigtig mange steder med bedre bevægelighed og bedre KST flow. De overspændte muskler holdt stadig lidt fast, men blev tydeligt blødere allerede ved 2. behandling.

Ved 3. behandling var Kazans samlede energi niveau tydeligt steget. ”Jeg har fået min gamle 2-årige DAMP-hund tilbage!”, sagde ejer med et stort smil. Og under behandlingen tog Kazan virkelig imod. Han lagde sig ned og gav med suk, gab og bøvser udtryk for, at der virkelig blev givet slip.

Som følge af Kazans arbejdsiver var han i ugen efter ude på en 10 km løbetur og efterfølgende en svømmetur på samme dag. Alligevel havde han en masse energi resten af dagen.

 

Ved den efterfølgende 4. behandling kunne jeg mærke, at trods Kazans store arbejdslyst, var kroppen endnu ikke helt med. Lænd og korsben var igen overspændt – dog ikke som ved 1. gang – og var blevet overanstrengt på den lange løbetur og efterfølgende svømmetur.

Jeg ser ofte dette mønster ved aktive hunde, der gerne vil tilbage til at arbejde. Under et genopbygningsforløb er det bedre at korte turene ned og fx tage 2 eller 3 ture med pause imellem. Så kommer kroppen ikke ud over sin aktuelle ydeevne og kan holdes i fri bevægelighed. Forløbet er helt individuelt alt efter hvad hunden er vant til fra før skaderne opstod.

Ved 5. behandling havde Kazans skulderblade helt sluppet og er nu fint smidige på forkroppen. Venstre skulderblad havde en tendens til at være lidt senere i udviklingen end højre. Dette skyldes sandsynligvis træningen, hvor hundene går med fuld opmærksomhed på ejeren ved at kigge op mod venstre. Dette medfører let forkortede muskler og fascier på venstre side af halsen ned mod skulderbladet.

Kazan er begyndt at svømmetræne 2 gange ugentligt som supplement til mine behandlinger, og fordi han keder sig, hvis han ikke bliver aktiveret. Ejer træner en del spor med ham, hvilket er godt for hjernestimulationen, men Kazan har simpelthen fået så meget smag for at bruge sin krop, at han på dette tidspunkt i forløbet har brug for at blive aktiveret fysisk. Samtidig er det nødvendigt, at Kazan ikke bare får lov til at blive ved, for hans krop vil være noget tid om at kunne fastholde den naturlige balance, især når den bliver udfordret i længere tid af gangen.

Kazan kommer foreløbig til kontrol ca. 1 gang om måneden, mens der langsomt skrues op for de fysiske udfoldelser. På den måde sikres det, at den naturlige måde at bevæge sig på holdes på ret kurs. Det er sandsynligt, at Kazan vil have godt af vedligeholdsbehandlinger fremover. Disse opfølgende behandlinger vil komme til at ligge med et interval, der helt tilpasses Kazans behov.

Kazan har ændret sig betydeligt under behandlingerne hos Hands on Animals. Han har altid været glad og haft lyst til at arbejde. Men over de senere år har brugshundetræningen lagt en dæmper på, hvor meget Kazan kunne bruge sin krop. I dag er han stærkt på vej tilbage til et fuldt aktivt hundeliv på trods af alderen. Han har fået et helt nyt glimt i øjnene, og mange, der møder ham i dag, kan ikke forstå, at han er 7 1/2 år.