Hvalpekuld

Ikke for at skræmme nogen.... Graviditet og fødsel er store begivenheder i ethvert væsens liv. Både for den, der føder og den, der bliver født. Og for hunde er det det samme.

 
Ved store kuld sker det dog en gang imellem, at hvalpene, især i den sidste del af drægtigheden, kommer til at klemme hinanden eller de i længere tid ligger med fx halsen drejet til den ene side. Simpelthen pga. pladsmangel.
 
Under fødslen sættes store kræfter igang. Tævens hormonsystem, nervesystem, kredsløb og muskler arbejder på deres yderste for at føde hvalpene så hurtigt som muligt. Tævens fødselsvej bliver forberedt ved at støttestrukturer til og omkring bækkenet bliver løsere, så passagen af de enkelte hvalpe lettes mest muligt.
 
På grund af disse store naturkræfter, og på trods af forberedelserne af fødselskanalen, sker det alligevel af og til, at store hvalpe bliver klemt eller er længere tid om at passere gennem fødselskanalen.
 
På disse måder kan hvalpenes kroppe få en skæv start.
 
Efter fødslen vil skævhederne blive synlige i form af haltheder, skæv hoved- eller kropsholdning efterhånden som deres kroppe vokser til og kravene til muskler og led bliver større. Ofte ses problemerne først når unghundens krop nærmer sig den fuldvoksne og kroppen for alvor bliver spændt helt ud.
 
Skævhederne kan også have betydning for hvordan den nye hvalp møder verden. Hunde reagerer helt instinktivt på ubehag og smerter i kroppen. Mange hvalpe vælger at blive lidt tilbageholdende hvis de ikke føler sig helt frie og tilpas. Og så får også psyken en skæv start.
 
Hands on Animals tilbyder undersøgelse af hele hvalpekuldet for at få rettet evt. skævheder fra starten og hjælpe hvalpene til at møde livet på bedst mulige måde.
Hvalpene behandles typisk fra 2 ugers alderen og frem til 8 uger, afhængig af om tæven er tryg ved at lade fremmede røre hendes hvalpe.